Idrætshal

Idrætsundervisningen er forbundet med en række risici. Det er derfor vigtigt, at både faglærere og skolens sikkerhedsgruppe deltager aktivt, når idrætshallen/gymnastiksalen skal projekteres, indrettes eller ombygges.

Pladsforhold
Dimensionering af gymnastiksale og haller tager som regel udgangspunkt i mindstemål for diverse spil.

De enkelte baners præcise mål findes beskrevet i faglitteraturen. Hertil kommer nødvendigt friareal mellem bane og væg og plads til eventuelle tilskuerpladser. Loftshøjden (dvs. frit rum uden forhindringer over gulvet) er til badminton 8 m, mens det til andre boldspil er tilstrækkeligt med 7 m til loftet.

Loft
Loftsbeklædningen skal bestå af  materiale, der kan tåle fysik påvirkning i et vist omfang.

Derfor kan beklædning med sprøde materialer som f.eks. gips kun anbefales, hvis der er en solid understøtning bag. Beklædning med uafdækkede mineraluldsmåtter og træbeton er akustisk gode, men kan ikke anbefales, da de drysser. Ved valg af loftsmateriale bør der tænkes på de akustiske  forhold i rummet. Uanset valg af loftsbeklædning anbefales det i gymnastiksale, at faste installationer til udtræk af bomme, tove og ringe planforsænkes i loftet i lighed med lyskilderne.

Basketballkurve anbringes, så de kan nedsænkes fra loftet.

Vægge
Materialevalget til vægbeklædningen skal ligeledes være robust. Der skal tages hensyn til, at visse dele af væggene ofte er udsat for betydelige fysiske påvirkninger i forbindelse med transport af diverse redskaber og lignende.

Derfor kan pudsede vægge og vægge beklædt med glasfibervæv ikke anbefales på sådanne udsatte steder. Glasvægge må også frarådes. Murstensvægge uden tilbagetrukket fuge giver - ligesom beklædning med træ - normalt gode løsninger. Det er dog vigtigt, at vægge beklædt med træ har en solid understøtning.

I idrætshaller ses ofte forhæng, der kan opdele hallen. Dette forøger hallens anvendelsesmuligheder, men faste wirer, skinner og lignende bør anbringes i loftet.

Lydtætte foldevægge eller hejsevægge kan anbefales, hvis lyddæmpning prioriteres højt.

Gulv
Gulvet skal være plant, ikke for hårdt, ikke for glat og let at holde rent.

Lakerede, fjedrende trægulve opfylder disse krav. Derimod kan støbtegulve med eller uden belægning af vinyl, linoleum eller anden kunststofbelægning ikke anbefales. Det føles ubehageligt og risikoen for skader vi være større end ved det fjedrende trægulv.

For at slippe for vedligeholdelse af lakering og opstregninger ses trægulve belagt med vinylfliser (ilagt opstregning). Denne løsning kan ikke anbefales. Efterhånden vil vand fra rengøringen få flisernes hjørner til at løfte sig. Gulvet er derfor ikke længere plant, og risikoen for faldskader vil øges. Desuden vil der i sammenføjningerne samles snavs evt. med bakterier og svampe. Fliser vil efterhånden rives løse, og en uendelig række af reparationer kan begynde.

Bøsninger og andre forankringssteder skal planforsænkes i gulvet og efterses jævnligt.

Lys

Utilstrækkeligt lys forringer sikkerheden. Derfor bør sikkerhedsorganisationen kontrollere, at der sker rutinemæssig rengøring og vedligeholdelse af belysningsanlægget.

Kontrolmåling af belysningsstyrken sker bedst ved hjælp af etluxmeter.

Dagslys
Vinduer i gymnastiksale placeres højt. Der bør være mindst 3 m fra vinduernes underkant til gulv (standard-ribber er 2,60 m høje).

Det anbefales, at vinduerne forsynes med gitter af hensyn til boldspil. Det er vigtigt, at vinduerne er placeret så de giver et godt og ensartet lys, uden at der falder direkte sollys på gulvet. Dette gælder også ved anvendelse af ovenlys. Problemer med blændende sollys kan evt. afhjælpes med udvendige persienner, faste markiser eller indvendige gardiner.

Oplukkelige vinduer og gardiner skal let kunne betjenes fra gulvet.

El-belysning
El-belysningen skal ligesom dagslyset give en ensartet belysning.

Lysarmaturerne bør planforsænkes, eller som minimum placeres højere end 8m over gulv. Armaturerne skal forsynes med gitre, så de optræder som blændfri og beskyttet mod boldspil, og det er oftest en økonomisk fordel, at armaturerne er forsynede med spejle, der effektivt kan styre lyset ned i hallen.

Kravene til belysning af gymnastiksale og idrætshaller findes beskrevet iDansk standard 700 og 707.  Her kan bl.a. læses, at belysningsstyrken overalt skal være mindst 200lux – målt på gulvfladen.

Lysstofrør
Mens glødelamper normalt har "varme" farver, fås lysstofrør og andre udladningslamper med den farve, man ønsker.

Lysets evne til at gengive farver korrekt er af større arbejdsmiljømæssig betydning. For at kunne beskrive denne evne bruges et indeks - R a - der angives på en skala fra 0-100, hvor 100 er det bedste. De fleste moderne lysstofrør har R a=82-85, men kan fås op til ca. 95. Glødelamper har normalt R a=100. Af hensyn til en naturlig gengivelse af hud m.m. bør der normalt ikke bruges lyskilder med farvegengivelsesindeks R a mindre end 80.

Det vil være både praktisk og økonomisk hensigtsmæssigt, at belysningsstyrken kan reguleres.

Alt efter hvad gymnastiksalen/hallen i øvrigt bruges til - prøver/eksamen, projektopgaver, teater og andre kulturelle arrangementer - kan man fx. installere trinløs HF-regulering, tænding i flere sektioner, styring ved hjælp af ur eller fotoceller eller evt. en kombination af disse.

Belysningen bør altid kunne tændes ved dørene til omklædningsrummene og andre indgangsdøre.

Opvarmning, ventilation og luftfugtighed
Temperaturen i idrætshallen og gymnastiksalen skal ligge mellem 17 og 19 grader ved normal idrætsundervisning.

Der skal sikres en jævn varmefordeling.

I haller og gymnastiksale uden oplukkelige vinduer skal der være mekanisk ventilation for at forny luften og holde luftfugtigheden nede. En luftfugtighed over 65 % giver glatte gulve, og trægulve vil begynde at suge fugt.

Andre installationer
Idrætshallen skal være forsynet med nødstrømsforsyning og tilhørende godkendte grønne flugtvejslys.

Af sikkerhedsmæssige grunde skal hallens højttalersystem være tilsluttet skolens brandalarm. Det samme gælder omklædningsrummene.